Projekt 2

Installation i Økolariet

Gruppe: Emilie Esther, Mikkel, Mads, Monica og mig selv

Når klima, børn og design mødes i en interaktiv spilinstallation

I samarbejde med Økolariet fik vores gruppe til opgave at udvikle en digital og fysisk installation, som skal formidle Den Grønne Trepartsaftale for børn i alderen 9–15 år. Et komplekst og politisk tungt emne, som skulle oversættes til noget legende, engagerende og forståeligt.

Vi valgte at udvikle konceptet “Skovspire” – et fysisk aktivt spilunivers, hvor børn samarbejder om at plante virtuelle træer og nedbringe CO₂, mens de lærer om natur, samarbejde og fremtidens klimaudfordringer.

Proces og metode

Vi arbejdede iterativt med udgangspunkt i Design Thinking (IDEO-modellen) og kombinerede flere værktøjer og metoder for at skabe et solidt fundament:

Fase 1: Forstå udfordringen (Discovery)

  • Observation på Økolariet (field research) og desk research 

  • Analyse af den Grønne Trepartsaftale og pædagogiske trends

  • Målgruppeundersøgelse: Generation Alpha, deres læringsformer, og hvordan leg, sanser og interaktion øger forståelse

Inspirationsbilleder fra fieldresearch på Økolariet i Vejle

PXL_20250328_103915955.MP
PXL_20250328_103751143.MP
PXL_20250328_103733091
PXL_20250328_103611609
PXL_20250328_095751401
PXL_20250328_093520475
PXL_20250328_093845512
PXL_20250328_095410126

Fase 2: Fortolkning (Interpretation)

  • SMOK-analyse for at vælge den stærkeste målgruppe: skoleklasser i alderen 9–15 år

  • Teori om læring og motivation: Maslow, Piaget, gamification

Fase 3: Idéudvikling (Ideation)

  • Brainstorms med divergent thinking

  • Dot voting og mindmapping

  • Moodboards, inspiration fra andre interaktive læringsmiljøer

  • Konceptudvikling af “Skovspire”

Fase 4: Eksperimentering (Prototyping)

  • Visualisering i Figma, video og animation med squash & stretch

  • Brugerflow og interaktive knapper (træ, sky, hav)

  • Projektor og sensor-idé, hvor spillet aktiveres ved bevægelse og interaktion

Fase 5: Evolution og præsentation

  • Feedbackrunde og justeringer

  • Formidling af koncept, testspil og præsentation på video 

  • Refleksion og dokumentation af proces

Refleksion og læring fra projektet

Dette projekt har givet mig en dybere forståelse for:

  • Hvordan man formidler komplekse emner til børn på en engagerende måde
  • Værdien af en grundig målgruppeanalyse som fundament for ideudvikling
  • Hvordan teori om børn og læring kan omsættes til konkrete designvalg
  • Vigtigheden af idéudvikling, iteration og modet til at fejle undervejs
  • Potentialet i gamification og sanselighed for at fremme engagement og læring

Om gruppearbejdet

Gruppearbejdet har været udfordrende for mig – ikke på grund af personer, men på grund af rammerne. Jeg havde svært ved at navigere i et team uden klare roller, retning og arbejdsprocesser. Jeg erkender, at jeg i denne sammenhæng havde et naivt håb om, at vi kunne finde frem til løsninger i fællesskab, men jeg manglede selv at tage det ledende ansvar, som kunne have skabt netop den struktur, jeg selv efterlyste.

Jeg ser nu, at min tendens til at ville gøre alting “rigtigt” nogle gange spænder ben for det kreative flow. Jeg skal øve mig i at give mere plads til det eksperimenterende og intuitivt tænkende – og i højere grad stole på processen fremfor at forsøge at kontrollere den.

Om min rolle i projektet

Jeg var presset privat under projektet og indså undervejs, at jeg ikke var klar til at påtage mig projektlederrollen. Mit ønske om at samle og strukturere blev desværre ikke omsat konstruktivt, og det skabte i stedet utryghed i gruppen. Det var en hård erkendelse, men også en vigtig en. Da jeg valgte at trække mig helt fra projektet, var det både for min egen og projektets skyld. Det gjorde ondt, men jeg tror det var det rette valg.

Efterfølgende oplevede jeg at stå udenfor fællesskabet. Det var en ubehagelig, men lærerig oplevelse. Det har været svært at mangle faglig sparring, især i mit eksamensprojekt. Men det har samtidig skærpet min forståelse for, hvad der skal til for at være en god medspiller i et team. Jeg har lyttet til det, der (ikke) blev sagt, og arbejdet med min egen rolle og ansvar. Det er netop denne bevidsthed, der gør mig stærkere og bedre rustet til fremtidige samarbejder. Hvordan andre agerer er uden for min kontrol, men jeg kan styre min egen tilgang og mit bidrag til team-samarbejder fremadrettet.

Næste skridt i min udvikling

Jeg vil fremover arbejde mere struktureret og dokumentere min proces løbende. Jeg vil sætte tydelige mål for hvert sprint og holde fokus på at begrænse mig, så jeg arbejder mere metodisk og målrettet. Til det vil jeg bruge konkrete værktøjer som Pomodoro-metoden, Gantt-skema og en enkel notestruktur til at støtte min proces. 

Sidst men ikke mindst vil jeg lytte mere aktivt, huske at overholde pauserne og fokusere på mine egne opgaver i stedet for at være hjælpsom, især når ingen har bedt om hjælp. Jeg håber næste semester bliver ligeså spændende som dette og at sparringsproblemerne løser sig.