Projekt 2
Installation i Økolariet
Gruppe: Emilie Esther, Mikkel, Mads, Monica og mig selv
Når klima, børn og design mødes i en interaktiv spilinstallation
I samarbejde med Økolariet fik vores gruppe til opgave at udvikle en digital og fysisk installation, som skal formidle Den Grønne Trepartsaftale for børn i alderen 9–15 år. Et komplekst og politisk tungt emne, som skulle oversættes til noget legende, engagerende og forståeligt.
Vi valgte at udvikle konceptet “Skovspire” – et fysisk aktivt spilunivers, hvor børn samarbejder om at plante virtuelle træer og nedbringe CO₂, mens de lærer om natur, samarbejde og fremtidens klimaudfordringer.
Proces og metode
Vi arbejdede iterativt med udgangspunkt i Design Thinking (IDEO-modellen) og kombinerede flere værktøjer og metoder for at skabe et solidt fundament:
Fase 1: Forstå udfordringen (Discovery)
Observation på Økolariet (field research) og desk research
Analyse af den Grønne Trepartsaftale og pædagogiske trends
Målgruppeundersøgelse: Generation Alpha, deres læringsformer, og hvordan leg, sanser og interaktion øger forståelse
Inspirationsbilleder fra fieldresearch på Økolariet i Vejle








Fase 2: Fortolkning (Interpretation)
-
SMOK-analyse for at vælge den stærkeste målgruppe: skoleklasser i alderen 9–15 år
-
Teori om læring og motivation: Maslow, Piaget, gamification
Fase 3: Idéudvikling (Ideation)
-
Brainstorms med divergent thinking
-
Dot voting og mindmapping
-
Moodboards, inspiration fra andre interaktive læringsmiljøer
-
Konceptudvikling af “Skovspire”
Fase 4: Eksperimentering (Prototyping)
Visualisering i Figma, video og animation med squash & stretch
Brugerflow og interaktive knapper (træ, sky, hav)
Projektor og sensor-idé, hvor spillet aktiveres ved bevægelse og interaktion
Fase 5: Evolution og præsentation
Feedbackrunde og justeringer
Formidling af koncept, testspil og præsentation på video
Refleksion og dokumentation af proces


Refleksion og læring fra projektet
Dette projekt har givet mig en dybere forståelse for:
- Hvordan man formidler komplekse emner til børn på en engagerende måde
- Værdien af en grundig målgruppeanalyse som fundament for ideudvikling
- Hvordan teori om børn og læring kan omsættes til konkrete designvalg
- Vigtigheden af idéudvikling, iteration og modet til at fejle undervejs
- Potentialet i gamification og sanselighed for at fremme engagement og læring
Om gruppearbejdet
Gruppearbejdet har været udfordrende for mig – ikke på grund af personer, men på grund af rammerne. Jeg havde svært ved at navigere i et team uden klare roller, retning og arbejdsprocesser. Jeg erkender, at jeg i denne sammenhæng havde et naivt håb om, at vi kunne finde frem til løsninger i fællesskab, men jeg manglede selv at tage det ledende ansvar, som kunne have skabt netop den struktur, jeg selv efterlyste.
Jeg ser nu, at min tendens til at ville gøre alting “rigtigt” nogle gange spænder ben for det kreative flow. Jeg skal øve mig i at give mere plads til det eksperimenterende og intuitivt tænkende – og i højere grad stole på processen fremfor at forsøge at kontrollere den.
Om min rolle i projektet
Jeg var presset privat under projektet og indså undervejs, at jeg ikke var klar til at påtage mig projektlederrollen. Mit ønske om at samle og strukturere blev desværre ikke omsat konstruktivt, og det skabte i stedet utryghed i gruppen. Det var en hård erkendelse, men også en vigtig en. Da jeg valgte at trække mig helt fra projektet, var det både for min egen og projektets skyld. Det gjorde ondt, men jeg tror det var det rette valg.
Efterfølgende oplevede jeg at stå udenfor fællesskabet. Det var en ubehagelig, men lærerig oplevelse. Det har været svært at mangle faglig sparring, især i mit eksamensprojekt. Men det har samtidig skærpet min forståelse for, hvad der skal til for at være en god medspiller i et team. Jeg har lyttet til det, der (ikke) blev sagt, og arbejdet med min egen rolle og ansvar. Det er netop denne bevidsthed, der gør mig stærkere og bedre rustet til fremtidige samarbejder. Hvordan andre agerer er uden for min kontrol, men jeg kan styre min egen tilgang og mit bidrag til team-samarbejder fremadrettet.
Næste skridt i min udvikling
Jeg vil fremover arbejde mere struktureret og dokumentere min proces løbende. Jeg vil sætte tydelige mål for hvert sprint og holde fokus på at begrænse mig, så jeg arbejder mere metodisk og målrettet. Til det vil jeg bruge konkrete værktøjer som Pomodoro-metoden, Gantt-skema og en enkel notestruktur til at støtte min proces.
Sidst men ikke mindst vil jeg lytte mere aktivt, huske at overholde pauserne og fokusere på mine egne opgaver i stedet for at være hjælpsom, især når ingen har bedt om hjælp. Jeg håber næste semester bliver ligeså spændende som dette og at sparringsproblemerne løser sig.