Indesign Workshop

3-sidet Brochure for Multimediedesign

Opgaven: Lav en 3-sidet brochure for uddannelsen Multimediedesign

Mit mål var at skabe noget, der stak ud fra mængden – både visuelt og med tekst. Mange brochurer for videregående uddannelser bruger billeder af skolens bygning som blikfang. Jeg ville i stedet designe noget, man fik lyst til at tage i hånden, fordi det ser anderledes og provokerende ud, måske endda ikke pænt, for at skabe opmærksomhed.

Jeg legede med overskrifter som fx:
Synes du dit design er bedre end det her? Meld dig til MMD.
Få dit design her – næste år.

Proces og udfordringer

En 3-fløjet brochure folder ikke i naturlig rækkefølge, så jeg arbejdede med farvekoder og sidetal for at holde overblikket. Da layoutet var færdigt, blev siderne flyttet til deres korrekte positioner i forhold til udskrivning.

Jeg lærte samtidig det grundlæggende i InDesign og fik forståelse for præcision, grid og hvordan man håndterer dokumenter til print.

Refleksion

Når man printer til fysisk fold, skal man altid huske beskæring og ekstra plads til bøjninger. Skilningslinjer må ikke gå gennem overskrifter, og man bør lægge lidt ekstra mm til alle sider (bleed), så designet ikke mister vigtig information under tryk og foldning. Jeg er ikke blevet venner med InDesign endnu, men det skal nok komme, når jeg arbejder noget mere med det.